Om os
95 medlemmer
- Dette er Sammenslutningen af protestantiske konfessionelle skoler og daginstitutioner (VEBS)!
med 216 uddannelsesinstitutioner
(56 daginstitutioner og 160 skoler)
på 134 lokationer
med 39.500 elever og dagplejebørn
og mere end 6.000 ansatte,
støttet af kristne forældreinitiativer…
Sammenslutningen af protestantiske konfessionelle skoler og daginstitutioner (VEBS e.V.) repræsenterer interesserne for 207 kristne konfessionelle skoler og kristne daginstitutioner. De blev alle grundlagt af forældre, som dermed har udøvet en grundlæggende rettighed i vores forfatning (artikel 7, stk. 4 i grundloven).
Som bekendelsesform deler de "det fælles trosgrundlag for Evangelisk Alliance i Tyskland" og er derfor uafhængige ("frie") af (f.eks. protestantiske regionale) kirker.
Som paraplyorganisation er VEBS et åndeligt hjem, platform og serviceleverandør (rådgivning, efteruddannelse, rekruttering af personale…), arrangør af arrangementer og repræsentant for de frie konfessionelle skolers og daginstitutioners interesser - og også en forsvarer i tilfælde af usaglige angreb.
Konfessionelle skoler er kendetegnet ved, at de kun skal følge de statslige undervisningsmål1, men ikke læseplanerne/uddannelsesplanerne.
For eksempel hedder det i Nordrhein-Westfalens forfatning: "I konfessionelle skoler undervises og uddannesbørn af katolsk eller protestantisk tro eller af et andet trossamfund i henhold til principperne for den respektive konfession"1.
Konfessionelle skoler har derfor lov til at udvikle og undervise i deres egne læseplaner2 - disse skal godkendes af det statslige skoleinspektorat.
Hele skolehverdagen på en konfessionel skole (herunder alle skolefag) skal være gennemsyret/formet af den kristne bekendelse (ligesom Waldorfskoler eller Montessoriskoler skal være præget af de respektive pædagogiske principper).3
Vi bruger denne frihed, samtidig med at vi respekterer statens undervisningsmål, til at organisere skolen med vores egne metoder og undervisningsindhold, som er formet af vores egen overbevisning.
For at undgå misforståelser: Vores skoler følger i vid udstrækning læseplanerne - men går ofte videre end det i forhold til skolens overbevisning. Især når det drejer sig om spørgsmål om mening og værdier, diskuterer vi ud over indholdet i den statslige læseplan alt, hvad der er vigtigt i henhold til skolens bekendelse i en konfessionel skole.
Og ja: Vi må gerne reklamere for vores konfession på konfessionelle skoler - men børnene og de unge bestemmer selvfølgelig selv ("forbud mod overvældelse").
Kun medarbejdere, der deler denne bekendelse, arbejder på de konfessionelle skoler og kristne daginstitutioner i VEBS - dette er også en forpligtelse i grundloven3.
VEBS støtter selvfølgelig også forældre (initiativer) i at oprette skoler og daginstitutioner!
Vil du gerne støtte os i dette arbejde? Du kan finde vores jobannoncer her.
Vores donationskonto: DE88 5009 2100 0001 7675 00.
Vigtige retsgrundlag og domme fra de to højeste tyske domstole om konfessionelle skoler
"Retten til at oprette offentlige skoler er garanteret. Offentlige skoler, der erstatter offentlige skoler, kræver tilladelse fra staten og er underlagt lovene i de føderale stater. Tilladelse skal gives, hvis de offentlige skoler ikke er ringere end offentlige skoler med hensyn til deres undervisningsmål og faciliteter og den akademiske uddannelse af deres lærerpersonale, og hvis de ikke fremmer adskillelsen af elever i henhold til deres forældres ejendomsstatus. Godkendelse skal nægtes, hvis lærerpersonalets økonomiske og juridiske stilling ikke er tilstrækkelig sikker.
En privat grundskole (i dag: folkeskole) er kun tilladt, hvis skoleforvaltningen anerkender en særlig pædagogisk interesse, eller hvis den efter anmodning fra forældremyndighedsindehaverne skal oprettes som en kommuneskole, en konfessionel eller ideologisk skole, og der ikke findes en offentlig grundskole af denne type i kommunen."1
"I konfessionelle skoler undervises og uddannes børn af den katolske eller protestantiske tro eller af et andet trossamfund i henhold til principperne for det respektive trossamfund."2
"Medmindre andet er bestemt i denne lov,er
ansvarlig for udbyderne af disse skoler
- skolens organisation, især beslutningen om
en særlig pædagogisk, religiøs … karakter, - definitionen af undervisning og undervisningsmetoder og
- undervisningens indhold og
- tilrettelæggelse af undervisningen
der også afviger fra reglerne for offentligt finansierede skoler."3
"En konfessionel skole forudsætter en ensartethed i forældrenes, elevernes og lærernes bekendelse, som præger skolen og hele dens undervisning."4
"Det afgørende (for konfessionelle skoler) er, om der i bund og grund undervises i de samme kundskaber og færdigheder, uanset at undervisningen er præget af et selvstændigt ideologisk grundlag med undervisningsmetoder og indhold, der er rettet mod dette.
I denne henseende kræves der ikke ækvivalens med offentlige skoler, kun ækvivalens."5
"... private alternative skoler kan frit forfølge andre uddannelsesmæssige mål ud over de undervisningsmål, der er angivet af staten, herunder de uddannelsesmæssige mål, som under alle omstændigheder ikke er i modstrid med de statslige mål, især da de statslige uddannelsesmål typisk giver plads til at udfylde indholdet af specifikke lektioner."4
"En konfessionel skoles karakter ændres ikke af, at et mindretal af eleverne kommer fra et forældrehjem, der ikke tilhører det religiøse samfund, som de personer, der driver skolen, og lærerne tilhører…"4
"Tolerance betyder ikke åbenhed og neutralitet i den forstand, at eleverne ikke skal lære at udvikle en bestemt overbevisning, bekende sig til den og om nødvendigt forsvare den…
Dette minimumsniveau af tolerance forbyder nedvurdering og især ærekrænkelse af afvigende overbevisninger, men på ingen måde fremme af ens egen overbevisning."4
"For det forfatningsmæssige minimum af værdiundervisning i skolen er der ikke behov for religionsundervisning eller endda et separat fag. I stedet er andre fag som tysk eller samfundsfag også velegnede til at behandle etiske spørgsmål." 6
"Opfyldelse af andre skolerelaterede godkendelseskrav end dem, der er anført i grundlovens § 7, stk. 4, tredje punktum, kan ikke kræves af den private skolemyndighed hverken ved statslig lovgivning eller ved en bestemt form for skolemyndighedsgodkendelsespraksis."7
Lokationer
1 Grundlovens artikel 7, stk. 4 og 5
2 NRW’s delstatsforfatning, § 12, stk. 3, sætning 2
3 Saksisk lov om frie skoler, § 2 stk. 2 sætning 2
4 Forbundsforvaltningsdomstolen, dom af 19. februar 1992, ref. 6 C 3/91, hovednote 1
5 Forbundsforfatningsdomstolen, afgørelse af 9. marts 1994 (1 BvR 682, 712/88) og af 8. juni 2011 (1 BvR 759/08, 733/09).
6 Forbundsforvaltningsdomstolen, afgørelse af 29. april 2019 (6 B 141.18)
7 Forbundsforvaltningsdomstolen, domme af 11.3.1966 (7 C 194.64) og 30.1.2013 (6 C 6.12)
