Ja, det har de udtrykkeligt lov til, se de skelsættende domme fra 1992 (BVerwG sagsnummer 6 C 3/91, hovednote 6).

Forbundsforvaltningsdomstolen kræver "et minimum af tolerance i betydningen tolerance over for andres forskellige overbevisninger" samt "respekt for og fremme af elevernes individuelle opfattelsesevne og dømmekraft". Den konfessionelle skole skal dog ikke være neutral og åben i den forstand, at "der ved afslutningen af skoleuddannelsen ikke må være en klar forpligtelse til visse overbevisninger og en forpligtelse til visse værdier". Selvfølgelig må eleverne ikke blive "overvældet" (Beutelsbach-konsensus).

Ja, selvfølgelig. Og i øvrigt skal eleverne ifølge delstatens undervisningsmål også være i stand til at "skelne mellem evolutionsteoriens videnskabelige position og ikke-videnskabelige ideer om levende væseners udvikling". (Kernelæreplan for gymnasier i Nordrhein-Westfalen, 2011, s. 34 f., B3)

Ja, elever, der ikke deler skolens trosretning, men som ønsker at lære om den, kan også optages, ifølge den føderale forvaltningsdomstol (sagsreference 6 C 3/91). I princippet antager grundloven (artikel 7, stk. 5), at konfessionelle skoler er der for børn fra familier med denne konfession.

Kun hvis de seriøst ønsker at sætte sig ind i skolens/ de andre elevers og lærernes tro - det gælder også religionsundervisningen. Elever med en anden tro (konfession) må derfor kun undtagelsesvis gå på en kristen konfessionsskole (flygtninge).

Det er meget enkelt: Du ansøger direkte til skolens finansieringsorganisation eller til skolen selv. Du skal dog normalt have de samme kvalifikationer som på offentlige skoler!

Ja! (Bortset fra meget små skoler). Hvordan ansøger man? Det er meget enkelt: Du ansøger direkte til skolens sponsor eller til skolen selv. Du skal dog have de samme kvalifikationer som på offentlige skoler!

Ja, men desværre kun i NRW og Baden-Württemberg.

Som regel er lønnen baseret på statsskolernes løn (TVL), men det varierer fra stat til stat, fordi friskolerne får tilskud i forskellig grad.

Frie skoler er indskrevet som en grundlæggende rettighed i vores forfatning (grundloven). De skal og kan være et supplement til det offentlige skolesystem og sikre mangfoldighed. De skal opfylde læringsmålene i den respektive delstat, men er ellers meget frie. Men som alternative skoler med statsanerkendte certifikater er de igen underlagt strengere kontrol/regler for at sikre, at certifikaterne er sammenlignelige.

I grundlovens § 7, stk. 4, 3. punktum står der: "Godkendelse (af en folkeskole) gives, hvis folkeskolen ikke står tilbage for folkeskolen med hensyn til undervisningens mål og midler og lærernes faglige uddannelse…" Undervisningens mål i ovennævnte grundrets forstand er skolens almene dannelsesopgave og de enkelte skoleformers og skoletrins respektive dannelsesmål. Det afgørende er, om der i det væsentlige formidles de samme kundskaber og færdigheder, uanset om undervisningen er præget af et eget ideologisk grundlag med undervisningsmetoder og indhold, der er rettet mod dette. I denne henseende kræves der ikke ligestilling med offentlige skoler, men derimod ækvivalens (afgørelse, Bundesverfassungsgericht, 9. marts 1994, 1 BvR 682, 712/88). "Statsanerkendte" offentlige skoler (alternative skoler) skal gøre det muligt for en elev at skifte fra den alternative skole til den tilsvarende offentlige skole og vice versa uden særlige vanskeligheder. De optagelses- og overflytningsregler, der gælder for de tilsvarende offentlige skoler, skal også anvendes.

"Godkendte" alternative skoler (i NRW: foreløbigt anerkendt) skal senest ved afslutningen af det pågældende uddannelsesforløb nå op på niveau med de offentlige skolers uddannelsesprogram. De har i vid udstrækning frihed med hensyn til den valgte vej og de anvendte ressourcer. Dette kan have den konsekvens, at godkendte offentlige skoler (alternative skoler) kan være så fundamentalt forskellige fra offentlige skoler med hensyn til hele deres struktur, at det f.eks. ikke er muligt for deres elever at skifte til det offentlige skolesystem før afslutningen af uddannelsesprogrammet (BVerfGE 27, 195,205; BVerfG, afgørelse af 8. juni 2011, 1 BvR 759/08) eller at skifte til den ønskede skoletype (f.eks. gymnasium).

Ja, hvis friskolen er anerkendt af staten (i NRW: "godkendt") - det er næsten altid tilfældet med protestantiske konfessionelle skoler.

Desværre diskriminerer staten elever på friskoler og giver betydeligt mindre støtte (kun omkring 60-70 %) end til elever på statslige skoler. Derfor er friskolerne desværre nødt til at opkræve skolepenge eller bede om donationer - som regel på en glidende skala, der afhænger af forældrenes indkomst. Ingen børn udelukkes af økonomiske årsager!

Frie skoler er juridisk beskyttet som en grundlæggende rettighed i den tyske grundlov (grundlovens artikel 7, stk. 4 og 5), frie daginstitutioner i Social Code VIII § 3 og andre.

Artikel 12, stk. 3 i NRW’s delstatsforfatning definerer:
"I konfessionelle skoler undervises og uddannes børn af katolsk eller protestantisk tro eller af et andet religiøst samfund i henhold til det pågældende trossamfunds principper."
Ud over de to store kirkers principper er "den tyske evangeliske alliances fælles trosgrundlag" og den mennonitiske bekendelse anerkendt af domstolene som "bekendelser".
En konfessionel grundskole kan grundlægges af kristne forældre i overensstemmelse med grundlovens artikel 7, stk. 5, hvis de har en fælles konfession (ikke: trossamfund), og der kun ansættes medarbejdere med samme konfession. Elever, der ikke deler denne konfession, men ønsker at lære om den, kan også optages, ifølge den føderale forvaltningsdomstol i to skelsættende domme i 1992 (sagsnummer 6 C 3/91 og 6 C 5/91).
Konfessionelle skoler på sekundærniveau har mindre strenge krav med hensyn til konfession.
På trods af den store frihed er det også skolemyndighederne i de respektive delstater, der i sidste ende kontrollerer de konfessionelle skoler.

Det er ikke kun tilladt, for grundskolernes vedkommende er det endda nødvendigt, for de må kun oprettes, hvis de er anderledes (f.eks. en protestantisk konfessionsskole med et tilsvarende kristent præg) - det fremgår af artikel 7, stk. 5, i grundloven. Gymnasier og erhvervsskoler må, men skal ikke være anderledes end offentlige skoler.

Alternative skoler svarer til skoleformerne i det offentlige skolesystem og underviser i de offentlige læringsmål - men også mere (f.eks. kristendomskundskab). De har tilladelse til at arbejde efter deres egne undervisnings- og uddannelsesmetoder, hvis disse svarer til (men ikke er lig med!) folkeskolens.

I den tyske sociallov er en uafhængig organisation en institution, der stiller personale og materielle ressourcer til rådighed for tjenester, og som ikke er et offentligt eller administrativt organ (kommune, distrikt, stat, forbundsregering).

Grundlovens artikel 7, stk. 4 og 5
Forbundsforvaltningsdomstolen: skelsættende domme i 1992 (sagsnummer 6 C 3/91 og 6 C 5/91).
Forfatninger i delstaterne, f.eks. i NRW: Artikel 12, stk. 3 i delstatsforfatningen

Nej, artikel 7, stk. 4 i grundloven garanterer uddannelsesfrihed og den grundlæggende ret til at oprette en fri (privat) skole: "Retten til at oprette offentlige skoler er garanteret." I mange delstatsskolelove står der også, at friskoler "supplerer og beriger" det offentlige skolesystem (f.eks. SchulG NRW § 100, Privatschulgesetz Baden-Württemberg § 1).

Vores skoler besøges af børn og unge fra alle indkomstniveauer, fordi den betaling, der kræves af forældrene, er forskudt i forhold til indkomst og familiestørrelse (normalt reduceret for det andet barn, for eksempel, og gratis for det tredje og yderligere børn). Hvis der er sociale problemer på trods af denne glidende skala, kan forældrebidragene helt bortfalde.