{"id":41702,"date":"2024-04-22T10:03:36","date_gmt":"2024-04-22T08:03:36","guid":{"rendered":"https:\/\/www.vebs.de\/spoergsmaal-og-svar\/"},"modified":"2025-06-26T17:49:07","modified_gmt":"2025-06-26T15:49:07","slug":"spoergsmaal-og-svar","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.vebs.de\/da\/spoergsmaal-og-svar\/","title":{"rendered":"Sp\u00f8rgsm\u00e5l og svar"},"content":{"rendered":"\n

Hvad du altid har villet vide om kristne friskoler! (Ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l) <\/h2>\n\n

M\u00e5 konfessionelle skoler fremme den kristne tro?<\/a><\/h4><\/div>
Ja, det har de udtrykkeligt lov til, se de skels\u00e6ttende domme fra 1992 (BVerwG sagsnummer 6 C 3\/91, hovednote 6).<\/div><\/div><\/div>

Hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen for konfessionelle skolers arbejde med at fremme den kristne tro?<\/a><\/h4><\/div>
Forbundsforvaltningsdomstolen kr\u00e6ver \"et minimum af tolerance i betydningen tolerance over for andres forskellige overbevisninger\" samt \"respekt for og fremme af elevernes individuelle opfattelsesevne og d\u00f8mmekraft\". \nDen konfessionelle skole skal dog ikke v\u00e6re neutral og \u00e5ben i den forstand, at \"der ved afslutningen af skoleuddannelsen ikke m\u00e5 v\u00e6re en klar forpligtelse til visse overbevisninger og en forpligtelse til visse v\u00e6rdier\". Selvf\u00f8lgelig m\u00e5 eleverne ikke blive \"overv\u00e6ldet\" (Beutelsbach-konsensus). <\/div><\/div><\/div>

Underviser konfessionelle skoler ogs\u00e5 i evolutionsteorien?<\/a><\/h4><\/div>
Ja, selvf\u00f8lgelig. Og i \u00f8vrigt skal eleverne if\u00f8lge delstatens undervisningsm\u00e5l ogs\u00e5 v\u00e6re i stand til at \"skelne mellem evolutionsteoriens videnskabelige position og ikke-videnskabelige ideer om levende v\u00e6seners udvikling\". (Kernel\u00e6replan for gymnasier i Nordrhein-Westfalen, 2011, s. 34 f., B3) <\/div><\/div><\/div>

M\u00e5 ikke-troende elever g\u00e5 p\u00e5 en konfessionel skole?<\/a><\/h4><\/div>
Ja, elever, der ikke deler skolens trosretning, men som \u00f8nsker at l\u00e6re om den, kan ogs\u00e5 optages, if\u00f8lge den f\u00f8derale forvaltningsdomstol (sagsreference 6 C 3\/91)<\/a>. I princippet antager grundloven (artikel 7, stk. 5)<\/a>, at konfessionelle skoler er der for b\u00f8rn fra familier med denne konfession. <\/div><\/div><\/div>

M\u00e5 elever med en anden tro (konfession) g\u00e5 p\u00e5 en konfessionel skole?<\/a><\/h4><\/div>
Kun hvis de seri\u00f8st \u00f8nsker at s\u00e6tte sig ind i skolens\/ de andre elevers og l\u00e6rernes tro - det g\u00e6lder ogs\u00e5 religionsundervisningen. Elever med en anden tro (konfession) m\u00e5 derfor kun undtagelsesvis g\u00e5 p\u00e5 en kristen konfessionsskole (flygtninge). <\/div><\/div><\/div>

Hvordan bliver man l\u00e6rer p\u00e5 en konfessionel skole?<\/a><\/h4><\/div>
Det er meget enkelt: Du ans\u00f8ger direkte til skolens finansieringsorganisation eller til skolen selv. Du skal dog normalt have de samme kvalifikationer som p\u00e5 offentlige skoler! <\/div><\/div><\/div>

Er det muligt at komme i praktik p\u00e5 en konfessionel skole?<\/a><\/h4><\/div>
Ja! (Bortset fra meget sm\u00e5 skoler). Hvordan ans\u00f8ger man? Det er meget enkelt: Du ans\u00f8ger direkte til skolens sponsor eller til skolen selv. Du skal dog have de samme kvalifikationer som p\u00e5 offentlige skoler! <\/div><\/div><\/div>

Er det muligt at blive tjenestemand p\u00e5 en konfessionel skole?<\/a><\/h4><\/div>
Ja, men desv\u00e6rre kun i NRW og Baden-W\u00fcrttemberg.<\/div><\/div><\/div>

Hvad tjener man p\u00e5 en konfessionel skole?<\/a><\/h4><\/div>
Som regel er l\u00f8nnen baseret p\u00e5 statsskolernes l\u00f8n (TVL), men det varierer fra stat til stat, fordi friskolerne f\u00e5r tilskud i forskellig grad.<\/div><\/div><\/div>

Hvor frie er de \"frie skoler\", og hvilken rolle spiller staten?<\/a><\/h4><\/div>
Frie skoler er indskrevet som en grundl\u00e6ggende rettighed i vores forfatning (grundloven). De skal og kan v\u00e6re et supplement til det offentlige skolesystem og sikre mangfoldighed. De skal opfylde l\u00e6ringsm\u00e5lene i den respektive delstat, men er ellers meget frie. Men som alternative skoler med statsanerkendte certifikater er de igen underlagt strengere kontrol\/regler for at sikre, at certifikaterne er sammenlignelige. <\/div><\/div><\/div>

Henviser \"l\u00e6ringsm\u00e5l\" til kompetenceforventningerne i retningslinjerne og (kerne)l\u00e6seplanerne?<\/a><\/h4><\/div>
I grundlovens \u00a7 7, stk. 4, 3. punktum st\u00e5r der: \"Godkendelse (af en folkeskole) gives, hvis folkeskolen ikke st\u00e5r tilbage for folkeskolen med hensyn til undervisningens m\u00e5l og midler og l\u00e6rernes faglige uddannelse…\"\nUndervisningens m\u00e5l i ovenn\u00e6vnte grundrets forstand er skolens almene dannelsesopgave og de enkelte skoleformers og skoletrins respektive dannelsesm\u00e5l. Det afg\u00f8rende er, om der i det v\u00e6sentlige formidles de samme kundskaber og f\u00e6rdigheder, uanset om undervisningen er pr\u00e6get af et eget ideologisk grundlag med undervisningsmetoder og indhold, der er rettet mod dette. I denne henseende kr\u00e6ves der ikke ligestilling med offentlige skoler, men derimod \u00e6kvivalens (afg\u00f8relse, Bundesverfassungsgericht, 9. marts 1994, 1 BvR 682, 712\/88). \n\"Statsanerkendte\" offentlige skoler (alternative skoler) skal g\u00f8re det muligt for en elev at skifte fra den alternative skole til den tilsvarende offentlige skole og vice versa uden s\u00e6rlige vanskeligheder. De optagelses- og overflytningsregler, der g\u00e6lder for de tilsvarende offentlige skoler, skal ogs\u00e5 anvendes.

\"Godkendte\" alternative skoler (i NRW: forel\u00f8bigt anerkendt) skal senest ved afslutningen af det p\u00e5g\u00e6ldende uddannelsesforl\u00f8b n\u00e5 op p\u00e5 niveau med de offentlige skolers uddannelsesprogram. De har i vid udstr\u00e6kning frihed med hensyn til den valgte vej og de anvendte ressourcer. Dette kan have den konsekvens, at godkendte offentlige skoler (alternative skoler) kan v\u00e6re s\u00e5 fundamentalt forskellige fra offentlige skoler med hensyn til hele deres struktur, at det f.eks. ikke er muligt for deres elever at skifte til det offentlige skolesystem f\u00f8r afslutningen af uddannelsesprogrammet (BVerfGE 27, 195,205; BVerfG, afg\u00f8relse af 8. juni 2011, 1 BvR 759\/08) eller at skifte til den \u00f8nskede skoletype (f.eks. gymnasium). <\/div><\/div><\/div>

Er eksamensbeviser fra konfessionsl\u00f8se skoler det samme v\u00e6rd som eksamensbeviser fra offentlige skoler?<\/a><\/h4><\/div>
Ja, hvis friskolen er anerkendt af staten (i NRW: \"godkendt\") - det er n\u00e6sten altid tilf\u00e6ldet med protestantiske konfessionelle skoler.<\/div><\/div><\/div>

Hvordan finansieres de frie konfessionelle skoler? Hvorfor skal man betale skolepenge der? <\/a><\/h4><\/div>
Desv\u00e6rre diskriminerer staten elever p\u00e5 friskoler og giver betydeligt mindre st\u00f8tte (kun omkring 60-70 %) end til elever p\u00e5 statslige skoler. Derfor er friskolerne desv\u00e6rre n\u00f8dt til at opkr\u00e6ve skolepenge eller bede om donationer - som regel p\u00e5 en glidende skala, der afh\u00e6nger af for\u00e6ldrenes indkomst. Ingen b\u00f8rn udelukkes af \u00f8konomiske \u00e5rsager! <\/div><\/div><\/div>

Hvad er de juridiske forskelle mellem friskoler og frie daginstitutioner?<\/a><\/h4><\/div>
Frie skoler er juridisk beskyttet som en grundl\u00e6ggende rettighed i den tyske grundlov (grundlovens artikel 7, stk. 4 og 5), frie daginstitutioner i Social Code VIII \u00a7 3 og andre.<\/div><\/div><\/div>

Hvad er konfessionelle skoler?<\/a><\/h4><\/div>
Artikel 12, stk. 3 i NRW’s delstatsforfatning definerer:
\"I konfessionelle skoler undervises og uddannes b\u00f8rn af katolsk eller protestantisk tro eller af et andet religi\u00f8st samfund i henhold til det p\u00e5g\u00e6ldende trossamfunds principper.\"
Ud over de to store kirkers principper er \"den tyske evangeliske alliances f\u00e6lles trosgrundlag\" og den mennonitiske bekendelse anerkendt af domstolene som \"bekendelser\".
En konfessionel grundskole kan grundl\u00e6gges af kristne for\u00e6ldre i overensstemmelse med grundlovens artikel 7, stk. 5, hvis de har en f\u00e6lles konfession (ikke: trossamfund), og der kun ans\u00e6ttes medarbejdere med samme konfession. Elever, der ikke deler denne konfession, men \u00f8nsker at l\u00e6re om den, kan ogs\u00e5 optages, if\u00f8lge den f\u00f8derale forvaltningsdomstol i to skels\u00e6ttende domme i 1992 (sagsnummer 6 C 3\/91 og 6 C 5\/91).
Konfessionelle skoler p\u00e5 sekund\u00e6rniveau har mindre strenge krav med hensyn til konfession.
P\u00e5 trods af den store frihed er det ogs\u00e5 skolemyndighederne i de respektive delstater, der i sidste ende kontrollerer de konfessionelle skoler.<\/div><\/div><\/div>

M\u00e5 konfessionelle skoler v\u00e6re anderledes end offentlige skoler?<\/a><\/h4><\/div>
Det er ikke kun tilladt, for grundskolernes vedkommende er det endda n\u00f8dvendigt, for de m\u00e5 kun oprettes, hvis de er anderledes (f.eks. en protestantisk konfessionsskole med et tilsvarende kristent pr\u00e6g) - det fremg\u00e5r af artikel 7, stk. 5, i grundloven.\nGymnasier og erhvervsskoler m\u00e5, men skal ikke v\u00e6re anderledes end offentlige skoler.<\/div><\/div><\/div>

Hvad betyder \"statsanerkendt alternativ skole\"?<\/a><\/h4><\/div>
Alternative skoler svarer til skoleformerne i det offentlige skolesystem og underviser i de offentlige l\u00e6ringsm\u00e5l - men ogs\u00e5 mere (f.eks. kristendomskundskab). De har tilladelse til at arbejde efter deres egne undervisnings- og uddannelsesmetoder, hvis disse svarer til (men ikke er lig med!) folkeskolens. <\/div><\/div><\/div>

Hvad er en \"uafh\u00e6ngig\" skole, og hvad er forskellen til en \"offentlig skole\"?<\/a><\/h4><\/div>
I den tyske sociallov er en uafh\u00e6ngig organisation en institution, der stiller personale og materielle ressourcer til r\u00e5dighed for tjenester, og som ikke er et offentligt eller administrativt organ (kommune, distrikt, stat, forbundsregering).<\/div><\/div><\/div>

Hvad er det juridiske grundlag for konfessionelle skoler?<\/a><\/h4><\/div>
Grundlovens artikel 7, stk. 4 og 5
Forbundsforvaltningsdomstolen: skels\u00e6ttende domme i 1992 (sagsnummer 6 C 3\/91 og 6 C 5\/91).
Forfatninger i delstaterne, f.eks. i NRW: Artikel 12, stk. 3 i delstatsforfatningen<\/div><\/div><\/div>

Har staten ikke monopol p\u00e5 skoler?<\/a><\/h4><\/div>
Nej, artikel 7, stk. 4 i grundloven garanterer uddannelsesfrihed og den grundl\u00e6ggende ret til at oprette en fri (privat) skole: \"Retten til at oprette offentlige skoler er garanteret.\" I mange delstatsskolelove st\u00e5r der ogs\u00e5, at friskoler \"supplerer og beriger\" det offentlige skolesystem (f.eks. SchulG NRW \u00a7 100, Privatschulgesetz Baden-W\u00fcrttemberg \u00a7 1).<\/div><\/div><\/div>

Hvordan opn\u00e5s social mangfoldighed p\u00e5 protestantiske friskoler (p\u00e5 trods af de desv\u00e6rre n\u00f8dvendige skolepenge)? <\/a><\/h4><\/div>
Vores skoler bes\u00f8ges af b\u00f8rn og unge fra alle indkomstniveauer, fordi den betaling, der kr\u00e6ves af for\u00e6ldrene, er forskudt i forhold til indkomst og familiest\u00f8rrelse (normalt reduceret for det andet barn, for eksempel, og gratis for det tredje og yderligere b\u00f8rn). Hvis der er sociale problemer p\u00e5 trods af denne glidende skala, kan for\u00e6ldrebidragene helt bortfalde. <\/div><\/div><\/div><\/div>\n\n

Var vi ikke i stand til at besvare dit sp\u00f8rgsm\u00e5l? Hvilke oplysninger synes du, der mangler?<\/a><\/p>\n\n

\n

<\/p>

    <\/ul><\/div>\n
    \n
    \n<\/fieldset>\n

    Fort\u00e6l os, hvad du savnede.<\/h4>\n

    Det vil hj\u00e6lpe os med at forbedre svarene.<\/p>\n